Scanneren sender, via en ultralydprobe, impulser med lydbølger ind i kroppen. Lydbølgerne har så mange svingninger pr. sekund, at de ikke kan opfattes som lyd af menneskets øre. Heraf navnet “ultralyd”.

Lydbølgerne reflekteres af de strukturer og organer, der scannes, og ultralydproben opfanger og returnerer signalerne, der omdannes til billeder på skærmen.

En ultralydsscanning er ikke skadelig for barnet.